Bogføringsloven blev som forventet vedtaget

Med hele 82 stemmer for og kun 16 stemmer imod, har Folketinget i dag, d. 19. maj, stemt ja til forslaget om en ny bogføringslov. Det er altså helt som forventet, at bogføringsloven træder i kraft d. 1. juli 2022. Der vil indtil 1. januar 2024 være tale om en overgangsperiode. Bogføringsloven er gældende for alle virksomheder med en omsætning på mere end 300.000 kroner to år i streg.

Vi har erfaret at flere store nyhedsmedier forudser, at 40.000 virksomheder på sigt skal skifte til et nyere ERP-system, efter den nye bogføringslov træder i kraft. Det vil vi gerne mane lidt til jorden. Man kan sagtens benytte eks. C5 eller XAL nogle år endnu, men det kræver tilretninger i systemet. Du skal altså lave en aktiv handling, for at overholde bogføringsloven.

Din virksomhed bruger C5, XAL eller en ældre NAV, hvad skal du gøre nu?

C5, XAL og ældre versioner af NAV overholder som udgangspunkt ikke de nye krav, men det kan de komme til. Ved hjælp af tilføjelsesprogrammet Digisense, kan dit økonomisystem overholde de nuværende retningslinjer (50% på installation og opsætning frem til d. 1. juli. 2022). NAV-kunder kan også benytte Continia Document Capture og Continia Expense Management.

Vi gør dog opmærksom på, at det er de nuværende retningslinjer. Vi kan ikke forudse, om kravene bliver endnu skrappere, men med det store flertal i folketinget, forventer vi at digitaliseringen kan fortsætte de kommende år. Du bør derfor også overveje, om det er tid til et nyere økonomisystem/ERP-system.

Vi tager gerne en samtale med hver enkelt kunde, for at hjælpe med at træffe det rigtige valg for din virksomhed.

Hvis du overvejer et nyere system, kan vi hos Systemcenter anbefale to alternativer, som vi også kan hjælpe dig videre med.

Uniconta

Erik Damgaard, manden bag Microsoft C5 i sin tid, står også bag Uniconta. Vi plejer at sige, at det er det bedste fra den moderne teknologi, bygget ud fra Erik Damgaards store erfaring med Dynamics C5.

Business Central

Business Central er det system som Microsoft satser på nu og i fremtiden. Her fortsætter du med et økonomisystem fra Microsoft og alle de fordele det giver.

De nye krav i bogføringsloven

Lovforslaget er langt og detaljeret. Her er de mest væsentlige, set fra vores synspunkt:

  • Der er krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale og en sikkerhedskopi heraf. Fysiske bilag er ikke længere nok.
  • Virksomheders beskrivelse af deres procedurer for registrering af transaktioner og opbevaring af regnskabsmateriale forenkles.
  • Markant større bøder. Op til kr. 1.500.000, hvis virksomheden hverken kan stille det originale eller digitale regnskabsmateriale eller den digitale sikkerhedskopi til rådighed for myndigheder med hjemmel.

Ring til os
8711 3720