Systemcenter Randers ansætter igen

Opkøbet af Dynamics NAV integration virksomheden Connectable øger antallet af medarbejdere hos Systemcenter Randers

Jimmi var ansat som integrations specialist i den Århusianske Microsoft Dynamics NV virksomhed  Connectable, hvis kunder Systemcenter overtog 1/1-2016.  Agile metoder, systemudvikling og database design er de nøgle områder som Jimmi har arbejdet med.

Anders Bay, direktør i Systemcenter Randers udtaler:

Systemcenter Randers er et meget alsidigt konsulenthus. Indenfor de sidste år og i forbindelse med Systemcenter Randers øgede fokus på ERP systemet fra Microsoft kaldet Dynamics NAV, oplever vi en øget kompleksitet i, hvilke områder af forretningens forskellige forretningsområder vores kunder ønsker at integrere. Integration bliver et vigtigere forretningsområde. I denne forbindelse har vi ønsket at udvide vores udvikler og programmør afdeling. Vi er rigtig glade for at Jimmi blev en del af pakken, således vores kompetencer inden for Java – XML – CSS – SQL – JavaScript – Eclipse – JUnit – VB.NET – XPath – C# – ASP.NET MVC – Sharepoint – SCRUM – MVVM er øget.

Jimmi Andersen fortsætter:

Jeg har været rigtig glad for at arbejde i Connectable, men at kunne arbejde i en virksomhed som Systemcenter Randers, hvor kunderne virkelig er tæt på, er en fornøjelse. Samtidig er der en stor sparring i virksomheden og en alle-for-alle ånd, som jeg virkelig føler mig hjemme i. Jeg glæder mig til at arbejde med system integration med Dynamics NAV.

Om Systemcenter Randers
Systemcenter Randers har siden 1997 leveret IT løsninger til erhvervslivet. Hos de fleste af vores kunder er vi deres eksterne IT-afdeling. Vi kalder dette IT-As-A-Service.

Vi mener, at den bedste forudsætning for et godt samarbejde / partnerskab mellem kunde og leverandør er en åben og ærlig kommunikation – gerne på forkant, overholdelse af aftaler samt fælles sparring om udvikling af kundens virksomhed.

Løsningerne er med fokus på Microsoft Dynamics NAV og C5.