Ny konsulent

Byd Morten Friis Heidemann velkommen til Systemcenter Randers

Morten Friis Heidemann er fra d. 01/03-2019 ny konsulent hos Systemcenter Randers. Morten Friis Heidemann kommer til at bistå som konsulent i vores Dynamics NAV / Business Central team. Han vil fra start bruge meget tid ude hos vores kunder, så tag godt imod ham, når han træder ind ad døren.

Direktør fra Systemcenter Randers, Steen Rosborg Møller, fortæller om ansættelsen af Morten Friis Heidemann:
”Morten Friis Heidemann passer, med sin baggrund som revisor, perfekt ind hos Systemcenter Randers. Mange af vores kunder har en forventning om hjælp til at deres bogføring bliver sat rigtigt op, hvilket vi nu har en ekstra mand der kan hjælpe med. Derudover har han en stor viden indenfor produktions- og projekthåndtering i et økonomisystem, hvilket vi ser frem til at drage stor nytte af. Vi er utroligt glade for at få Morten Friis Heidemann som sparringspartner i vores Dynamics NAV / Business Central team.”

Konsulent, Morten Friis Heideman, fortæller om valget af Systemcenter Randers:
”Med over 15 års erfaring som selvstændig og ansat, indenfor it og økonomi, har jeg serviceret en del forskellige brancher, som f.eks. detail, håndværk og produktion. Jeg har i anden forbindelse samarbejdet med Systemcenter Randers igennem snart 10 år, hvor min interesse for firmaet og branchen generelt, bare er blevet større med årene. Da muligheden for ansættelse hos Systemcenter Randers var en realitet, var valget derfor ikke svært. Jeg glæder mig til at blive en del af det fantastiske og kompetente hold hos Systemcenter Randers. Dertil at kunne bidrage med en lidt anden vinkel, end man traditionelt ser indenfor branchen.”

Skal Systemcenter Randers hjælpe med dit næste ERP-projekt?

Søger din virksomhed et nyt økonomisystem, eller har I brug for support eller opgradering af jeres eksisterende? Så tag kontakt til Systemcenter Randers i dag. Vi giver gerne en kop kaffe til et helt uforpligtende møde omkring jeres fremtidige økonomisystem.

Find dit næste økonomisystem