Microsoft Dynamics C5 Classic er ikke dødt

Flere og flere har efterhånden hørt at C5 2012 uddør, hvilket er en stærk overdrivelse. C5 2012 udfases i 2019 fra Microsoft side. Systemcenter Randers derimod fortsætter med at levere løsninger og support til dig, så længe du ønsker det. Vi vender ikke programmet ryggen, og der er derfor ingen grund til at foretage unødvendige ændringer i dit styresystem.

Forstå Microsoft C5 2012

  1. Microsoft C5 2012 er den klassiske version af C5
  2. Microsoft forsætter med at lave versionsopdateringer til C5 2012 indtil 8/1 2019. På den måde sikrer kunderne sig, at de i morgen kan starte en C5 2012 op på den nyeste platform (Server, Windows, osv.)
  3. Alle C5 licenser med aktivt abonnement kan tilkøbe brugere, database og moduler. Der er ikke sat slutdato på dette, så det kan man tilkøbe efter 2019
  4. Certificerede forhandlere kan sælge nye licenser af C5 2012 frem til og med 5/1 2017. Det vil sige efter den dato, kan man kun sælge den nyeste C5
  5. Forhandlere, der tilbyder C5 2012 på SPLA, har mulighed for at tilbyde denne løsning til såvel nye som eksisterende kunder til og med 31/01 2019
  6. Så længe man har et aktivt abonnement kan man konvertere til NAV. Det kan gøres på flere måder, men det afhænger af, hvornår man har købt licensen. Skæringsdatoen er 6/10 2013. Det er købstidspunktet for licensen, der afgør hvilke muligheder man har for konvertering til NAV. Har man købt før denne dato, kan man konvertere C5 til NAV med samme antal brugere. Er den købt efter den dato, kan man købe NAV og så modregne C5 licensværdien i anskaffelsesøjemed. Ved leje er der ingen ændringer eller mulighed for modregning
  7. Intet abonnement = Ingen licensværdi

Forstå Microsoft C5 2016

  1. Microsoft C5 2016 er den fremtidige løsning, der bygger på NAV-platformen
  2. Der kommer ny version hvert år
  3. Den kan kun lejes
  4. Maks. 3 fulde brugere og 7 begrænsede brugere
  5. Der kan stadig laves Add-ons

Hvis du har nogen spørgsmål, så kontakt endelig Systemcenter Randers. Vi svarer ærligt på alle spørgsmål. Hvis du efter samtalen stadigvæk er i tvivl om C5 er noget for dig, har vi alternativet. Vi eksperter i NAV som er programmet Microsoft fremadrettet vil satse på, vi kan derfor hjælpe dig sikkert videre, hvis du ønsker at skifte C5 ud. Vi tilbyder ligeledes gratis at prøve NAV på nav.systemcenter.dk.

Er Economics et alternativ?
Microsoft C5 2016 henvender sig, ligesom Microsoft C5 2012, til mindre virksomheder. Hvilket Economics også gør. Forskellen er at med Microsoft C5 2016, har du mulighed for at vokse til Microsoft Dynamics NAV, uden at du skal i gang med den helt store migrering. Det er samme platform, så der skal kun købes/lejes en ny licens, og så er du kørende på et ”nyt” system. Det system kender du derfor mere eller mindre i forvejen, da det har samme opbygning, skærmbilleder, udskrifter osv. Vælger du først Economics og skal videre herfra, skal du igennem konvertering, undervisning osv. en gang til. Tid og viden = penge.