Dynamics C5 Løn (C5 2012)

Benytter du C5 2012 Løn og er du godt tilfreds med systemet? Så ser vi hos Systemcenter Randers ingen grund til at stoppe med systemet i fremtiden.

Microsoft har taget den beslutning, at C5 2012 går på pension fra januar 2019. Det kan, forstår vi godt, skabe en masse spørgsmål og usikkerhed hos virksomheder rundt om i Danmark. Derfor slår vi gerne, endnu en gang, fast med syvtommersøm, at vi også hjælper dig med C5 Løn efter økonomisystemet ikke længere bliver vedligeholdt af Microsoft. Så er du godt tilfreds med din C5 Løn, så fortsæt ufortrødent med det. Vi ser absolut ingen grund til, at der bliver taget en forhastet konklusion omkring dit fremtidige økonomisystem. Vi tilbyder derfor fremtidig opdatering og vedligeholdelse af C5 Løn til alle vores kunder.

Fremtiden med Dynamics C5 Løn (C5 2012)

Med Flemming Baungaard i spidsen, fortsætter Systemcenter Randers med at supportere Dynamics C5 2012 i fremtiden. Vi har stadig en hel afdeling, der udelukkende koncentrerer sig om C5 2012. Det vil vi også have i den nærmeste fremtid. Derfor kan du blot se januar 2019 som en hvilken som helst anden dato. Er du kunde hos Systemcenter Randers, ændrer den ikke noget af betydning for dig.

Vil du gerne over på et nyt økonomisystem?

Har du i dag C5 Løn og ønsker at flytte over på et nyere ERP-system efter januar 2019, så hjælper Systemcenter Randers også gerne med det. Vi har allerede hjulpet mange af vores kunder med at flytte fra en C5 2012, over til en nyere Dynamics C5 eller Dynamics NAV. Går du med tankerne om at tage skridtet, eller vil du bare gerne kende til fordele/ulemper, så er du velkommen til at tage kontakt til os, så hjælper vi med at besvare dine spørgsmål.

Kontakt Systemcenter Randers