Resumé af ny undersøgelse: Kun 10 % af danskerne føler sig særdeles produktive

Microsoft har netop foretaget en undersøgelse af 20.000 medarbejdere i Europa, 1.000 af dem danske. Undersøgelsen viser, hvor produktive medarbejderne føler sig i virksomheden i sammenspil med deres it-løsninger.
Undersøgelsen viser bl.a. hvordan kun 10 % af danskerne i undersøgelsen føler, at de er særdeles produktive i deres arbejde. Samtidig viser undersøgelsen, at kun 16 % af danskerne føler, at de har de bedste forudsætninger til at kunne udføre deres arbejde. Det kan f.eks. være, at deres it-løsning ikke giver dem de rette muligheder, men også opbakning fra ledelsen påvirker denne statistik.

Undersøgelsens konklusion

Microsoft slutter deres undersøgelse med en konklusion, som sidder lige i øjet, så den får i mere eller mindre direkte oversat: Når vi taler om digital transformation, siges det, at fremtiden hører til dem der agerer hurtigst. Men først kræver det, at virksomhederne lægger grobunden for deres succes. Det kræver at der tages højde for kulturen og betingelserne for it-løsningerne, ikke bare de tekniske specifikationer. Det kræver et stærkt sammenspil imellem teknologi og forretningsresultaterne.

Udnyt mulighederne i din it-løsning og skab en større medarbejdertilfredshed og produktivitet

Steffen Christensen fra Systemcenter Randers: ”Det er bemærkelsesværdigt, at vi i en digital tidsalder, hvor der findes så mange muligheder indenfor it-løsninger, stadig ser så lav tilfredshed blandt den gennemsnitlige medarbejder. Når jeg ser på vores it-løsninger, og de muligheder de skaber for vores kunder, synes jeg ikke der er nogen undskyldning for, at det tekniske og det menneskelige ikke spiller sammen rundt om i virksomhederne i Danmark. De nyeste teknologier indenfor ERP- og økonomisystemer, gør at selv standardløsningerne skaber store muligheder. Vi behøver ikke længere at sidde og kode bag i systemer, for at tilrette vores it-løsninger til den specifikke kunde. Nu handler det mere om at kende branchen, og samle nogle af de muligheder, som vi ved der er, og tilbyde dem til de rette kunder. Af den grund, føler vi os mere og mere som konsulenter og rådgivere, frem for ”leverandører” af it-løsninger. Jeg tror på, at med den rette rådgivning og vejledning, kan virksomheder skabe en højere produktivitet og større medarbejdertilfredshed.”

Få rådgivning og vejledning til dine it-løsninger

Udnytter du mulighederne i din Dynamics NAV, C5 eller Uniconta? Får du det maksimale ud af din Office 365 licens? Har dine sælgere det rigtige salgsværktøj og CRM-system ved hånden, når de er ude ved kunderne? Det og meget mere, kan vi hos Systemcenter Randers hjælpe din virksomhed med og vi deler gerne ud af vores 20 års erfaring. Tryk på knappen nedenfor og udfyld dine kontaktoplysninger, så kontakter en af vores erfarne konsulenter dig. Sammen finder vi ud af, hvordan vi kan øge produktiviteten i din virksomhed.

Få en uforpligtende snak

Vil du læse hele undersøgelsen? Så kan du downloade artiklen på Microsoft’s hjemmeside.