ERP konsulent

Kender du følelsen af, at have gjort en forskel? Den følelse dyrker vi hos Systemcenter, da vi tror på, at det er en af de afgørende faktorer til arbejdsglæde.

Vi har et fælles mål om, at levere gode ERP-løsninger, som giver værdi for vores kunder. Det opnår vi med faglig udviklende sparring på tværs af teams, fordi vi sammen bliver stærkere. Du kommer til at indgå i et passioneret team af faglig stærke konsulenter og udviklere, som via forskellig baggrund komplimenterer hinanden.

Du har en bred viden om økonomi, lager, logistik og produktion og lysten til at yde rådgivning og lave procesoptimering via automatisering og digitalisering.

Jobbet giver mulighed for, at du allerede fra starten kan bruge din erfaring til at gøre en forskel for såvel eksisterende som nye kunder, men også udvikle dig i den retning, hvor din interesse ligger. Der vil være løbende uddannelse og mulighed for at tage certificeringer.

Du får den daglige kontakt med vores kunder både i forbindelse med sparring, implementering og undervisning, men også når der løbende opstår opgaver hos vores kunder.

Systemcenter Alsvej 21
Systemcenter Alsvej 21
Systemcenter Alsvej 21 Indefra

Du har de største chancer for at blive en succes, hvis du

  • er god til at læse og forstå dine kunder problemstillinger

  • er god til at afdække dine kunders behov for rådgivning

  • er god til at tage initiativ og ansvar for opgaverne

  • er god til at formidle både internt og eksternt

  • har øje for detaljen

  • har en fundamental forståelse for økonomi

  • har stærke kompetencer indenfor office pakken, specielt excel

  • har forståelse for virksomhedsdrift, herunder også gerne lager, logistik og produktion

  • har erfaring fra job som ERP-konsulent

  • har erfaring med BC/NAV, C5, Uniconta eller et andet ERP-system

Vi tilbyder

  • gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt

  • en uformel arbejdsplads, hvor nøgleordene er alsidige arbejdsopgaver og frihed under ansvar

  • høj faglighed og mulighed for kollegial sparring

  • kollegaer der lægger vægt på åbenhed, humor og lyst til nye udfordringer

  • samt en god fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring og personalegoder

Du ønsker at være en del af en moderne virksomhed i vækst, hvor din hverdag vil være en kombination af en travl og varieret hverdag, men også med mulighed for fordybelse. Vi vægter et balanceret arbejdsliv, hvor karrieren er vigtig, men hvor der også er plads til familie og fritid.

Du er selv med til at planlægge din arbejdsdag og vi giver frihed under ansvar, hvilket også giver mulighed for, at du indimellem kan arbejde hjemmefra eller fra et af vores andre kontorer.

Vi bor i lækre lyse lokaler tæt på E45. Tonen er uformel og der er højt til loftet. God og  varieret kantineordning og mulighed for bevægelse enten på kontoret med Officefit udstyr eller en tur i husets Fitness, hvilket kan give plads til et ekstra stykke kage. Vi vægter kollegial samspil og fællesskabsfølelse højt både i dagligdagen, men også via sociale arrangementer.

Søg jobbet

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder/HR Ansvarlig May Høyer Damgaard på 8711 3739 eller mail mada@systemcenter.dk mrk. EPR-konsulent. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale.

Ansættelse: Hurtigst muligt.

87113739

job@systemcenter.dk

Alsvej 21, 8940 Randers SV

Om Systemcenter

Systemcenter er en dynamisk konsulentvirksomhed, som har fungeret som ekstern it-afdeling for vores kunder siden 1997. Vi leverer it-løsninger baseret på Business Central, Dynamics NAV og C5, Uniconta, Office 365, it-infrastruktur og meget mere.

Vores vision er, via dygtighed og troværdighed, at fungere som vore kunders eksterne it-afdeling. Vi vil opnå dette igennem fremragende, brugerorienteret support, veluddannet personale, og en tæt dialog med vores kunder.

En stor del af vores kundeportefølje ligger spredt i Jylland og kunderne arbejder indenfor mange forskellige brancher.