PowerBI konsulent

Hvis du drives af lysten til at være opdateret på det sidste nye inden for PowerBI, mulighederne heri og samtidig være med på en vækstrejse, så er det dig vi mangler.

Systemcenter bliver pr. årsskiftet en del af AddPro Danmark, hvorved vi bliver landsdækkende. Vi stræber efter at have de bedste kompetencer, den største passion og den bedste adfærd på markedet. Vi løser komplekse forretningsudfordringer, finder innovative veje og skaber konkurrencedygtighed for vores partnere.

Vi har et fælles mål om at levere ERP-løsninger, som giver værdi for vores kunder og her får PowerBI et større og større fokus. Du kommer til at indgå i et passioneret team af faglig stærke konsulenter og udviklere, som via forskellig baggrund komplimenterer hinanden. Du kommer til at arbejde selvstændigt, men også indgå i projekter, som går på tværs af vores øvrige afdelinger.

Du evner at samarbejde og spare om design og løsningsmodeller på tekniker og konsulent niveau samtidig med, at du kan omsætte det til forretningssparring hos vores kunder.

Jobbet giver mulighed for, at du allerede fra starten kan bruge din erfaring til at gøre en forskel for såvel vores eksisterende som nye kunder, men også udvikle afdelingen og forretningsområdet.

Systemcenter Alsvej 21
Systemcenter Alsvej 21
Systemcenter Alsvej 21 Indefra

Du har de største chancer for at blive en succes, hvis du kan

  • analysere og konvertere ønsker og behov til tekniske specifikationer og datagrundlag

  • facilitere workshop/sessioner for at afdække behov og ønsker

  • råde og vejlede til de bedste løsninger i forhold til valg af PowerBI licenser og løsningsmodeller

  • designe, udvikle og drifte (Power)BI løsninger og infrastruktur

  • specificere og/eller Integrere BI infrastruktur med eksisterende infrastruktur

  • evaluere og optimere eksisterende BI løsninger

  • mestre MS Power BI Desktop

  • mestre DAX og Power Queries

  • professionel rapport layout designer

  • ETL/Tabular Cubes

  • kendskab til datawarehouse design og implementering

Kendskab til nedenstående en fordel

  • Power Platform

  • SQL

  • SSIS, SSRS, SSAS

  • erfaring med BI i Excel eller konvertering af Excel til PowerBI

  • udvikle og implementere database queries og sikre performance

Vi tilbyder

  • gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt

  • en uformel arbejdsplads, hvor nøgleordene er alsidige arbejdsopgaver

  • høj faglighed og mulighed for kollegial sparring

  • kollegaer der lægger vægt på åbenhed, humor og lyst til nye udfordringer

  • samt en god fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring og personalegoder

Du ønsker at være en del af en moderne virksomhed i vækst, hvor din hverdag vil være en kombination af en travl og varieret hverdag, men også med mulighed for fordybelse.

Vi ved at et balanceret arbejdsliv er afgørende for arbejdsglæden, hvor karrieren er vigtig, men hvor der også er plads til familie og fritid. Du er selv med til at planlægge din arbejdsdag og vi giver frihed under ansvar, hvilket også giver mulighed for, at du indimellem kan arbejde hjemmefra.

Tonen er uformel og der er højt til loftet. Vi vægter kollegialt samspil og fællesskabsfølelse højt både i dagligdagen, men også via sociale arrangementer.

Vi har kontorer flere steder i landet, så vi er åben overfor hvor du er bosiddende. De fleste opgaver og kollegial sparring vil dog komme fra vores to hovedkontorer i Skovlunde og Randers.

Søg jobbet

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder/HR Ansvarlig May Høyer Damgaard på 8711 3739 eller mail mada@systemcenter.dk mrk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2022

Vi indkalder relevante kandidater til samtale efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelse: Hurtigst muligt.

Ansøgning sendes til job@systemcenter.dk mrk. PowerBI Konsulent.

87113739

Alsvej 21, 8940 Randers SV