Vi søger en Dynamics NAV konsulent (Business Central)

Systemcenter Randers A/S er en dynamisk konsulent-virksomhed med fokus på Microsofts produkter. Vi har arbejdet med økonomisystemer siden firmaets start og i over 20 år haft stor fokus herpå. Vi arbejder i dag med Microsoft produkterne C5, NAV, Business Central og Uniconta. En stor del af vores kundeportefølje ligger i spredt i Jylland og kunderne arbejder indenfor mange forskellige brancher. Vi oplever stigende interesse for NAV og Business Central, og søger derfor en dynamisk og engageret person, der kan indgå i vores team af konsulenter.

Din jobbeskrivelse

Drives du af at hjælpe kunder med forretningssparring og få det maksimale ud af deres løsninger? Så er du den rette til at styrke og udvide vores NAV afdeling.

Med udgangspunkt i Vejle, vil du som udgangspunkt overtage ansvaret for vores nuværende kunder i trekantsområdet. Derudover skal du også være med til at udvide vores forretning og dermed kundeportefølje.

Jobbet kan rumme alt lige fra support af dagligdagens praktiske spørgsmål, til optimering og udvikling af kundernes løsninger. Jobbet omfatter desuden foranalyser og grundlag for tilbudsgivning, udvikling og test af programændringer samt implementering af nye løsninger.

Du vil blive en del af et erfarent hold af konsulenter, som står til rådighed til faglig sparring.

Vi ønsker, at du

  • har flere års erfaring som konsulent på NAV

  • gerne er Microsoft certificeret i NAV

  • nikker genkendende til begreber som produktkvalitet, kundeservice og ærlig snak

  • er troværdig, ansvarsbevidst og udadvendt

  • kan tage initiativ og arbejde selvstændigt men også i teams

  • kan formulere og forstå kundernes ønsker, samt skabe langvarige kunderelationer

  • har evnen til at tænke forretningsorienteret

  • har egen bil

Vi tilbyder

  • kundeansvar

  • gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt

  • en uformel arbejdsplads, hvor nøgleordene er alsidige arbejdsopgaver, kreativitet og frihed under ansvar

  • rare kollegaer, der lægger vægt på åbenhed, humor og lyst til nye udfordringer

  • samt en god fast løn

Søg jobbet

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder/HR Ansvarlig May Høyer Damgaard på 87 11 37 39. Alle henvendelser behandles fortroligt. Vi indkalder relevante kandidater til samtale efter udløb af ansøgningsfrist.

Ansøgningsfrist: 30. august 2019

87113739

Viborgvej 1D, 8920 Randers NV