Ny programmør

Byd Steffen Jørgensen velkommen

Grundet stor efterspørgsel på digitalisering lige nu, søger vi vidt og bredt efter nye ansatte. Vi er derfor utrolig glade for, at vi kan præsentere Steffen Jørgensen som ny programmør. Steffen startede 01/03-2021 og vi glæder os til at drage nytte af hans store og brede erfaring.

HR-ansvarlig May Høyer Damgaard fra Systemcenter fortæller om ansættelsen af Steffen Jørgensen:
”Vi har styrket vores udviklingsafdeling med endnu en programmør. Steffen skal bl.a. være med til at optimere vores udviklingsprocesser og udvikling indenfor Power BI. Power BI bliver benyttet af flere og flere virksomheder til at lave dataanalyser, så dataene bliver præsenteret som visuelle grafer.

Steffen har en bred baggrund. Først som systemudvikler, senere som konsulent, projektleder og sidst som Solution Service Manager. Han har derfor siddet på begge sider af bordet. Vi er ikke i tvivl om, at han kan bidrage udviklingsteamet faglig sparring og input til gavn for alle vores kunder.”

Programmør Steffen Jørgensen fortæller om valget af Systemcenter:
”Med en baggrund fra produktionsindustrien som it-udvikler, konsulent og projektleder og alt hvad der følger med, er jobbet hos Systemcenter A/S en enestående mulighed for at arbejde professionelt med ERP-løsninger. Med et bredt løsningskartotek, kundegrundlag og vækst er det en spændende arbejdsplads med masser af muligheder. Jeg glæder mig til at bidrage med min erfaring på alle områder.”