Loading...
Reference minimum2018-11-23T13:01:48+00:00

Mere end otte års it-samarbejde med modebrandet minimum a/s

minimum har i mere end 20 år leveret et moderne og stilrent design til den danske befolkning. Et brand som de fleste danskere har stiftet bekendtskab med ude i de danske tøjbutikker. Det hele startede i 1997, da minimum blev grundlagt som detailbutik i Aarhus. I 1999 udviklede de sig til et selvstændigt brand og i dag har minimum vokset sig til et team på over 70 medarbejdere. minimum har også bevæget sig udenfor landets grænser, og har i dag showrooms i hele Europa og Canada.

Med på denne rejse har Systemcenter Randers været siden 2010. De hele startede, da minimums datterselskab Minus A/S havde brug for en it-leverandør, der kunne hjælpe dem over på økonomisystemet C5. Senere valgte minimum at følge trop, hvorefter de også fik flyttet al deres data over i det, på daværende tidspunkt, nye C5 2010.

Løbende workshops og udvikling i it-løsningerne

Systemcenter Randers og minimum arbejder jævnligt sammen omkring den strategiske tilgang til minimums it-løsninger. I Systemcenter Randers’ mødelokale på Viborgvej 1D, er det derfor ikke unaturligt, at finde et par medarbejdere fra minimum der holder heldags workshops omkring udviklingen af minimums platform. Hvad end det er ændringer i deres økonomisystem eller optimeringer på deres webplatform.

Steen R. Møller, direktør hos Systemcenter Randers fortæller:
”Igennem vores 8 år lange samarbejde, er minimum helt sikkert blevet en fast del af vores lokation i Randers. Vi ser altid frem til at minimum kigger forbi med spændende opgaver og forespørgsler til at optimere deres it-platforme. Da minimum kører C5 og xWeb, har vi stor mulighed for at optimere og tilrette løsningen, helt specifikt til deres brand og virksomhed. Efter mange års samarbejde, kan jeg med sikkerhed sige, at minimum har en it-løsning der er skræddersyet helt specifikt deres behov og branche.”

minimum satte fokus på B2B e-commerce

minimum var hurtige til at indse mulighederne ved at flytte B2B-salget over på internettet. Det foregik i sin tid, ved at benytte sig af Systemcenter Randers’ egen web-løsning: xWeb. I dag kommer langt de fleste B2B-ordrer via minimums internetportal, hvor kunderne kan bestille varer 24/7.

Jan Petersen, it-chef hos minimum A/S fortæller:
”Da vi besluttede os til at flytte dele af vores B2B-salg over på internettet, var det naturligt at tage fat i vores it-leverandør Systemcenter Randers. Vi vidste de havde lavet xWeb, som kunne integreres direkte med vores økonomisystem. I dag arbejder vi løbende sammen med Systemcenter Randers’ web-programmører, som tilretter og opdaterer vores B2B e-commerce platform. Det er vigtigt for os som modevirksomhed, at vi også fremstår moderne på internettet, hvilket Systemcenter Randers’ programmører har forståelse for.”

”I dag kommer størstedelen af vores B2B ordrer fra vores online platform. Det gør de, fordi det er hurtigt og nemt for vores kunder, at bestille varerne direkte på internettet, når behovet opstår.”

Optimering af lagerstyring og pluk

minimum har i dag lager i Bording nær Ikast. Fra lokationen i centrum af Jylland, bliver der hver dag sendt mange forsendelser. For at lagerstyringen fungerer optimalt, har Systemcenter Randers bl.a. hjulpet med at optimere plukkerutiner og integrationen med GLS. Løsningerne er selvfølgelig integreret med minimums ERP-system, så alle tal og informationer automatisk opdateres i systemerne.

Otte år med it-support fra Systemcenter Randers

Da minimum indgik sin første aftale med Systemcenter Randers, blev der samtidigt skrevet under på en supportaftale. minimum kan derfor altid ringe og skrive, såfremt der er spørgsmål vedrørende brugen og mulighederne i deres økonomisystem.

Steffen Christensen, salgschef hos Systemcenter Randers fortæller:
”Jeg anbefaler altid vores kunder, at de tegner et supportabonnement. Den frihed det giver, at der altid er mulighed for at kontakte et helt hold af eksperter, kan slet ikke måles med den lave pris som abonnementet koster. Hvis du ringer bare en gang om måneden, så har du i princippet tjent abonnementet hjem.”

Lyder det interessant?

Kontakt mig
minimum logo
Reference Systemcenter logo

HOLD DIG OPDATERET

Vi sender nyhedsbreve ud månedligt med nyheder, gode råd, tips & tricks, samt unikke tilbud på software og hardware.
TILMELD
close-link
Tilmeld nyhedsbrev