Sport Scandinavia ApS får nyt ERP-system og brancheløsning

Sport Scandinavia er et skandinavisk brand hus, som er distributør af nogle af verdens største sportsbrands. Sport Scandinavia har hovedsæde i Frederikshavn, men har også lokationer på Sjælland og i Sverige.

Sport Scandinavia har stor fokus på teamsport, hvor de fungerer som totalleverandør på alt lige fra tøj og sko til tape, isposer og bolde. Sport Scandinavia har eget trykkeri og broderi, hvilket gør dem i stand til at levere alt klar til brug i klubberne rundt om i Skandinavien.

Fra Dynamics C5 til Dynamics NAV og ItSuitsFashion

IT-ansvarlig Kim Petersen fra Sport Scandinavia ApS siger omkring det nye samarbejde:
”Vi har de seneste år benyttet os af den klassiske Dynamics C5 som økonomisystem. Vi havde internt i organisationen et ønske om, at komme over på et mere moderne ERP-system, der skulle understøtte vores sportstøjsbranche noget bedre. Vi var i forvejen bekendt med Dynamics NAV, så vi søgte målrettet imod en leverandør af netop det ERP-system. I en samtale med Steffen Christensen fra Systemcenter Randers, fik vi præsenteret løsningen ItSuitsFashion, som vi fandt meget interessant.”

”Vi havde internt i organisationen et ønske om, at komme over på et mere moderne ERP-system, der skulle understøtte vores sportstøjsbranche endnu bedre.”

Salgschef Steffen Christensen fra Systemcenter Randers fortsætter:
”ItSuitsFashion er en international løsning til Dynamics NAV, som er udviklet specifikt til virksomheder i tekstil- og modebranchen. Herunder sportstøj og brands. Løsningen dækker hele tekstilprocessen fra design og PDM til pre-sales, indkøb, lager og logistik, disponering samt kundeservice. Vi var derfor hos Systemcenter Randers ikke i tvivl om, at Sport Scandinavia kunne drage stor nytte af netop denne løsning. Jeg vil gå så langt at sige, at jeg tror Sport Scandinavia ApS kommer til at føle, at denne løsning næsten er skræddersyet til deres virksomhed.”

Som en del af løsningen, kræves der en del datakonvertering fra det nuværende Dynamics C5 til Dynamics NAV. Konverteringen indebærer bl.a. kontoplan, dimensionsopsætning, finansposter, budgetposter, debitor stamdata, kreditor stamdata samt åbne debitorposter og kreditorposter. En konvertering som Systemcenter Randers udfører fra start til slut.

Mindre administrativt arbejde i fremtiden med integration til Dandomain

Sport Scandinavia sælger via deres Dandomain webshop til private, virksomheder og det offentlige. Som en del af den samlede løsning, skal webshoppen integreres i Dynamics NAV. Integrationen imellem systemerne betyder, at Sport Scandinavia kun skal indtaste deres informationer ind en gang i fremtiden. Ændres salgsprisen f.eks. i Dynamics NAV, opdateres prisen automatisk på webshoppen. Integrationen sparer altså virksomheden for en hel del administrativt arbejde.

Sport Scandinavia får bedre elektronisk samhandel med sine leverandører

Med B2B Backbone har Sport Scandinavia mulighed for at håndtere samhandelsprocessen med sine leverandører elektronisk igennem Dynamics NAV. Det er altså muligt at dele dokumenter frem og tilbage med leverandører, samtidigt med at man fremadrettet kan benytte informationen til at effektivisere sit arbejde med f.eks. varenumre.

Skal vi hjælpe din virksomhed med et nyt økonomisystem?

Kontakt mig
Sport Scandinavia Logo
Reference Systemcenter logo