• Undgå it-snyd på Black Friday

Sådan undgår du it-snyd på Black Friday

Fredag d. 23. november er Black Friday! Årets største online shopping dag. Det betyder desværre også, at de it-kriminelle er ekstra aktive. Så husk – Tænk dig om, når du bevæger dig rundt på nettet på Black Friday.

10 % flere mails der forsøger at snyde dig

Statistikken taler for sig selv. Der bliver nemlig sendt rigtig mange spam mails ud hver måned. Men når Black Friday nærmer sig, så stiger antallet af e-mails der forsøger at snyde dig med hele 10 %, ifølge bitdefender. Du skal altså være ekstra opmærksom på, hvem der sender dig e-mail.

Læs også: Fire gode råd til at identificere spam-mails

Snydehjemmesider der kun virker en dag

Med Black Friday følger der også en hel masse snydehjemmesider. Det bliver nemmere og nemmere at få en simpel hjemmeside på benene. Derfor kan folk med bagtanker meget hurtigt skabe hjemmesider med meget store tilbud, udelukkende for at få fat i dine dankortoplysninger. Hjemmesiden kan de hurtigt slette igen dagen efter og du ser aldrig det produkt du troede du købte – alt for billigt.

Sådan undgår du at blive snydt af falske hjemmesider på Black Friday

Det kan være svært at se, hvilke hjemmesider der er reelle og hvilke der er falske. Som udgangspunkt, er det en god idé at læse lidt om virksomheden, før du handler der. Har virksomheden en ”om os” i menuen? Du kan også prøve at google virksomheden. Ud fra det du finder frem til, må du vurdere, om det er en reel virksomhed.

”Heldigvis” er mange af disse hjemmesider lavet af udenlandske personer, som benytter sig af simple oversættelsesværktøjer, for at skabe disse hjemmesider i mange lande. Du kan derfor også holde øje med grammatikken på siderne. Er der mange stavefejl, er der fare for fusk.

Brug din sunde fornuft

Når alt kommer til alt, er det bedste middel mod snyd på Black Friday din sunde fornuft. Hvis en hjemmeside kun sælger meget få varer til ekstraordinære lave priser, så skal du nok tænke dig om en ekstra gang, før du giver dem dine dankortoplysninger. Du ved hvordan den går: ”Hvis noget er for godt til at være sandt…”

2018-11-21T12:41:13+00:00

HOLD DIG OPDATERET

Vi sender nyhedsbreve ud månedligt med nyheder, gode råd, tips & tricks, samt unikke tilbud på software og hardware.
TILMELD
close-link
Tilmeld nyhedsbrev